Valmuevej 6

  • 139 m2
  • 6
  • 1.495.000 kr.

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1682
  • Beliggenhedsby: 7850 Stoholm Jyll
  • Boligareal: 139 m2
  • Grundareal: 788 m2
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 1987
  • Energimærke: C

Beskrivelse

Højt beliggende villa med åben udsigt til mark og skov i horisonten. Dette er boligen til jer, der ønsker ro, lyse omgivelser og en naturskøn beliggenhed, men alligevel kun med få minutters gang fra byens fortræffeligheder.

Villaen er fra 1987, og den står smukt med en facade af røde mursten, der virkelig komplementerer de rustrøde cementtagsten. I kommer til at bo på Valmuevej, en hyggelig og rolig villavej, og herfra fører en stenbelagt indkørsel hen til garagen, som giver jer hele 32 kvadratmeter – foruden selve boligen, som råder over 139 kvadratmeter. En dejlig, grøn have omkranser boligen, og den er helt ugeneret, yderst privat og nem at holde. Den store græsplæne indbyder til leg og hyggelige stunder for familiens yngste medlemmer, mens de voksne kan nyde tilværelsen på den store og delvist afskærmede terrasse i ro og mag – og den er naturligvis vendt perfekt mod sydvest. I haven finder I også et stort skur, hvor der er god plads til fx. brænde eller cykler.

Hoveddøren åbner op til den lyse entré, og herfra er der adgang til det praktiske vaskebryggers på venstre hånd. Køkkenet er opført i fine træelementer og gemmer på alt i hårde hvidevarer, og køkkenet munder ud i alrummet, hvor der er en stor åben spiseplads. Fra alrummet fører vejen til den hyggelige dagligstue med brændeovn, der virkelig indbyder til råhygge og er boligens samlingspunkt. Boligens fire værelser er alle gode og lette at indrette, og endelig står badeværelset i lyse fliser med separat brus.

Med denne adresse kommer I til at bo i naturskønne omgivelser midt i Stoholms hyggelige villakvarter. Byen byder på skole, daginstitutioner og et Fritids- og Kulturcenter. I skal heller ikke bekymre jer om dagligdagens indkøb, for med Rema 1000, Spar og den lokale slagter, er der masser af muligheder. Og som prikken over i’et ligger villaen placeret i smørhullet mellem Viborg og Skive, som begge ligger mindre end 20 kilometer væk.

Velkommen!

Ansvarlig mægler

Har du spørgsmål til boligen? Jeg står altid klar til at hjælpe dig.