Æ-Drøwt 10

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1492
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 163 m2
  • Grundareal: 1132 m2
  • Antal plan: 1
  • Værelser / stuer: 7
  • Byggeår: 1958
  • Ombygget: 1994
  • Energimærke: D

3D TOUR

Beskrivelse

Velholdt villa i Vridsted med plads til børnefamilien.

Bemærk at der bliver installeret nyt varmeanlæg, hvor naturgasanlæg fjernes og en ny luft-til-vand varmepumpe installeres.

Denne bolig på Æ-Drøwt er perfekt til jer, der ønsker en særdeles velholdt villa, hvor der er rum til, at hele familien kan udfolde sig ude såvel som inde. Villaen er tilbygget i 1994 og er efterfølgende blevet moderniseret i stor stil. Alt fremtræder lyst og venligt og boligen er lige til at rykke ind i. Jeres nye hjem er beliggende i et godt familieområde og grunden grænser næsten helt op til naturen med Karup Å, der slynger sig smukt igennem landskabet. Og børnene får den bedst tænkelige sikre skolevej, da Vridsted skole ligger lige bag huset. Og de daglige indkøb kan I gøre hos den lokale Min Købmand knap 500 meter fra hoveddøren. Det lyder jo ikke værst – så lad os kigge nærmere på selve boligen.

Villaen på Æ-Drøwt med nr. 10 skrevet på facaden byder dig velkommen og bag døren udfolder 1-plansvillaen sig med et praktisk bryggers med vaskefaciliteter, hvorfra der er adgang til et stort køkken i holdbare materialer, der fremstår i rigtig god stand – her er alt det, I har brug for i hårde hvidevarer, når der skal kokkereres for familie eller gæster. Fra køkkenet får I adgang til den store vinkelstue, hvor de store vinduespartier lukker det skønneste dagslys ind. Stuen indbyder til hyggelige stunder og har kvadratmeter nok til at huse alle jeres gæster. For at hele familien kan udfolde sig, kræver det jo værelser, og dem har denne bolig hele fire af. De mange rummelige værelser giver jer mulighed for både at etablere soveværelse, børneværelser, kontor eller noget helt fjerde. Derudover rummer boligen et stort badeværelse med bruseniche og et pænt lyst badmiljø.

Fra stuen kan I træde direkte ud på den store sydvest vendte terrasse, hvor det er oplagt at slå sig ned med en kold drik på de varme sommerdage. Boligens uderum byder foruden terrassen på en velholdt have med masser af plads til at børne kan tumle på den store græsplæne. På den nordlige side af huset er der en skøn overdækning i forbindelse med indgangen til huset. Til huset hører endvidere en stor carport med et godt cykelskur for enden.

Samlet set, er denne bolig et helt perfekt hjem til jer, der ønsker at være bosat i et attraktivt område for børnefamilier, og så selvfølgelig jer, der ønsker en bolig fuld af plads og muligheder. Velkommen til Vridsted!

Kontakt