Ålbækparken 33

  • 108 m2
  • 5

Information

  • Boligtype: Sommerhus
  • Beliggenhedsby: 7860 Spøttrup
  • Boligareal: 108 m2
  • Grundareal: 2523 m2
  • Antal plan: 1
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1985
  • Ombygget: 2001

3D TOUR

Beskrivelse

Velkommen til Ålbækparken 33, hvor dette skønne fritidshus nu står klar til at huse familien, vennerne og alle jer, der drømmer om et afbræk fra dagligdagen. Her i Ålbækparken har I kort afstand til fjorden – med sti direkte til børnevenlig strand. Et attraktivt sommerhusområde, som er beliggende i nærheden af Limfjords Camping & Vandland, der byder på købmand samt familievenlige aktiviteter som vandland og minigolf.

Dette fine og rummelige fritidshus ligger henslængt på en solrig grund med masser af plads og luft, grønne arealer og de skønneste terrasser – åbne såvel som overdækkede, hvor I kan nyde de lune sommermåneder med kølige forfriskninger og grillhygge i det fri. Grunden er på hele 2.523 kvm, hvorfor I kan se frem til et udeliv med masser af privatliv og grønne vidder som en af jeres nærmeste naboer.

Vi fortsætter indenfor, hvor I oplever et overordentligt rummeligt hus på 108 kvm med en super god planløsning, hvor der er mulighed for masser af sengepladser, da huset er indrettet med fire gode soveværelser. Køkkenet ligger i åben forbindelse til den store stue, hvor der snildt er plads til hele familien om det store middagsbord. Her kan det skønne lysindfald fra de store vinduespartier nydes, mens pillebrændeovnen kaster den hyggeligste varme af sig ovre fra hjørnet. Fra stuen er der udgang til både en udestue og en overdækket terrasse, hvorfra aftensolen bør nydes på de skønne sommeraftener. Huset har et stort lyst badeværelse med bruseniche samt et fint opbavaringsrum. Huset rummer desuden et godt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Endelig skal nævnes den store overdækning, der er etableret ved indgangen, hvor familien med sikkerhed vil få forlænget sommeren. Dette fritidshus er helt oplagt til jer, der ønsker en god kombination af daglige bekvemmeligheder og et skønt udeliv.

Huset har udover pillebrændeovn, installeret varmepumpe i både udestuen og den store opholdsstue. Herudover er der installeret et stort solcelleanlæg.

Der er tilhørende stor carport med et dejligt udhus og endnu en skøn overdækning.

Vi står klar med en fremvisning.

Kontakt