Allegade 47

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1961
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 137 m2
  • Grundareal: 582 m2
  • Antal plan: 3
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1933
  • Energimærke: C

Beskrivelse

STOR VILLA CENTRALT PLACERET I SKIVE

Lad os vende snuden mod Skive midtby, hvor villaen på Allegade 47 kalder på et hold nye beboere – skal disse beboere være jer? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at boligen åbner op for tonsvis af muligheder. Her er plads til en større familie, og hvis børnene ønsker at få sin egen etage, så er muligheden til stedet her.

Huset ligger højt placeret i området og der er en skøn udsigt til Vinde Bakker, hvor Skive Vandtårn står som et flot monument i horisonten.

Der er ingen tid at spilde; villaens store udemiljø skal udforskes, og det er med det vuns. Det samlede grundareal sniger sig op på 582 kvadratmeter, og der er derfor ikke én finger at sætte på den dejlige have, som I med stolthed kan betragte fra den forhøjede terrasse.

Selve villaen råder over 137 kvadratmeter fordelt på to etager samt en meget anvendelig kælderetage på 77 kvadratmeter. Ønsker I at bo flere familiegenerationer sammen? Det er helt op til jer, hvordan planløsningen skal udnyttes.

Lad os allerførst se nærmere på stueetagen, hvor I finder et hyggeligt køkken, et badeværelse med bruseniche, en stor stue og et stort soveværelse med adgang til et lille opbevaringsrum. Atmosfæren er hyggelig, og det er nemt at forestille sig familielivet udspille sig for fulde gardiner.

Førstesalen åbner op for endnu et køkken, et badeværelse med brus og to indretningsvenlige værelser, hvoraf det ene har udgang til en skøn altan. Prikken over i’et er naturligvis kælderen, der indeholder flere disponible rum, et vaskerum, et tredje lille køkken og ja såmænd et tredje badeværelse med brus.

Der er mange gode grunde til at slå sig ned her i Skive. Den midtjyske by, der holder til lige ved Skive Fjord, sørger nemlig for en fantastisk blanding af trygge, rolige omgivelser og masser af spændende byliv. Villaen står solidt plantet i et børnevenligt kvarter, hvorfra det kun tager ti minutter at gå til byens hjerte. REMA 1000, Aakjærskolen og Skive Bibliotek er bare et lille udpluk af de fristelser, der holder til lige her i byens stemningsfulde centrum.

Villaen på Allegade 47 tilbyder nogle perfekte rammer for børnefamilien, hvis vi selv skal sige det. Spænd sikkerhedsselen og drøn afsted mod Skive, hvis I selv vil have syn for sagen. Vi glæder os til at tage imod jer.

Kontakt