Bakkevej 40

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1662
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 148 m2
  • Grundareal: 825 m2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1967
  • Ombygget: 1980
  • Energimærke: D

Beskrivelse

ETPLANS VILLA TÆT PÅ INDKØB, SKOLE OG DAGINSTITUTION!

Velkommen til Bakkevej 40, hvor jeres nye hjem venter; en 148 m2 stor villa, som er skræddersyet til familien.

Allerede ved ankomst til adressen, falder I for den klassiske byggestil og den flisebelagte indkørsel, der skaber et præsentabelt førstehåndsindtryk. Huset suppleres af en carport med disponible rum, en god garage og et hobbyrum, hvor familiens kreative medlem kan sysle med gør-det-selv-projekter. Indenfor oplever I et charmerende og stemningsfyldt hjem med en veludnyttet planløsning og en behagelig rumfornemmelse.

I får tre gode soveværelser, som giver rig plads til både børn og voksne, imens den store og indbydende stue skaber et dejligt samlingspunkt i hjemmet. Alle rum er af god størrelse, og særligt i stuen er der et pragtfuldt lysindfald fra de sydvendte vinduer. I forbindelse med stuen finder I en lille udestue med terrasseudgang, der skaber en behagelig forbindelse mellem inde- og udelivet. Køkkenet støder til og viser sig med fine træelementer, god bord- og skabsplads samt alle hårde hvidevarer. Her er tilmed mulighed for at indrette en hyggelig spiseplads, hvor dagens første kop kaffe kan nydes i ro og mag. For at understrege den familievenlige planløsning, er der to badeværelser, et med bruseniche og et med badekar, der gør det nemt for hele familien at gøre sig klar inden skole og arbejde om morgenen. Huset har de perfekte rammer for et dejligt hjem – her vil I hurtigt finde jer til rette.

Vi fortsætter udenfor, hvor der venter jer en dejlig og flot vedligeholdt have med sirlige buske, grønne arealer og en fliseterrasse, hvor hele familien kan nyde udelivet.

Villaen er beliggende på en dejlig hjørnegrund i et roligt villakvarter, hvor I kan se frem til en tryg og fredelig tilværelse. Her er en venlig atmosfære og en hyggelig stemning, der understreges af de grønne marker og åbne vidder, der omkranser Dommerby. Samtidig er I kun en kort cykeltur fra Højslev Stationsbys daginstitution, skole, handlemuligheder og togstation, der sikrer jer en nem og bekvem hverdag, hvor I aldrig vil mangle noget. Busstop findes iøvrigt 1 minuts gang fra hoveddøren. Området har også et meget aktivt lokalmiljø, der byder på masser af fritidsaktiviteter for både børn, unge og ældre. Både stadion og Søby-Højslev Arena byder sig til med alskens muligheder, med bl.a. motionscenter og friluftsbad. Med andre ord er det altså en lille by, der har det hele! Her er der helt igennem skønt!

Kontakt