Brårupparken 10

  • 156 m2
  • 7
  • 1.295.000 kr.

Information

  • Boligtype: Rækkehus
  • Ejerudgift pr. md.: 1707
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 156 m2
  • Grundareal: 467 m2
  • Værelser / stuer: 7
  • Byggeår: 1979
  • Energimærke: C

Beskrivelse

Nu udbydes dette dejlige enderækkehus, som er perfekt beliggende i Brårupparken. Her venter en hverdag i hyggelige og trygge rammer, og det opfylder alle familielivets drømme og behov.

Rækkehuset har et samlet boligareal på 156 kvadratmeter, og det er indrettet med en hyggelig og hjemlig stil. Boligen prydes nemlig af lyse gulve og moderne interiør, og et dejligt lysindfald er sikret med de store vinduespartier. 

Stueplan udgør boligens samlingspunkt, for her ligger det store opholdsrum med plads til samvær og nærvær for hele familien. Køkkenet har integrerede hårde hvidevarer, og i åben forbindelse ligger en stor og indretningsvenlig stue, hvor der også er plads til spisestue. Stueplan byder også på tre værelser med skabsplads, et praktisk vaskebryggers og et badeværelse. Fra bryggerset er der direkte udgang til garagen.

På 1. sal kan man ikke andet end at forelske sig i atmosfæren – loftet strækker sig nemlig op til kippen med synlige loftsbjælker. Her ligger endnu en stor stue og spisestue i forlængelse. Dertil kommer et rummeligt værelse og badeværelse med badekar, hvilket evt. kan benyttes som forældreafdeling. 

Udenfor venter der jer et dejligt udeliv i den yndige have, hvor der er kræset for de blomstrende bede og den frodige beplantning. Det vestvendte terrassemiljø skaber et læfyldt opholdssted, når aftenbrisen melder sin ankomst. Om dagen er det her det perfekte sted at slå sig ned med en god bog eller en kølig drink midt i eftermiddagssolen, imens havens plæne nærmest er skabt til børneleg og familieaktiviteter. Her er der helt igennem skønt! Ejendommen råder over en rummelig garage, der også kan bruges til opbevaring. 

Rækkehuset har først og fremmest en fremragende beliggenhed i Brårup i den sydlige del af Skive – for enden af en lukket vej i Brårupparken. Dette kvarter er suverænt for børnefamilier, da de små trygt kan færdes på kvarterets veje uden de store trafikgener. Derudover befinder man sig også blot nogle minutters gang fra Brårup Skole, gode indkøbsmuligheder ved bl.a. Fakta og Rema 1000, børnehave samt det spændende miljø omkring Kulturcenter Limfjord, hvor bl.a. biograf, sportshal og stort badeland ligger samlet. 

Kontakt