Bymosevej 6

  • 102 m2
  • 3

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 102 m2
  • Grundareal: 800 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1960
  • Ombygget: 1975
  • Energimærke: E

Beskrivelse

GOD BELIGGENHED OG SKØN HAVE

Denne gedigne ejendom kan prale med en af Højslevs bedste adresser på en rolig villavej lige ved byens midtpunkt. Villaen ligger fantastisk godt for børnene, med skole og børnehave indenfor 400 meter og lige op til Byparken i Højslev.

Villaen præsenterer sig selv flot med en gul murstensfacade. Boligarealet tæller 102 kvadratmeter, og dertil kommer kælderen, som byder på et hav af muligheder. Huset ligger på en 800 kvadratmeter stor grund, som fordeler sig over en dejlig, lukket have med frugttræ og frodige buske. Haven kræver minimal vedligeholdelse, og derfor er man i stedet sikret mange gode afslapningstimer under solens lune stråler.

Huset fremstår velholdt. Der er mulighed for at shine boligen op med en klat maling hist og her, men der er naturligvis også mulighed for at starte forfra med sine helt egne visioner. Lige nu rummer boligen en entré, et køkken, en stor vinkelstue, endnu en stue med udgang til haven, et værelse og badeværelse. Kælderen rummer yderligere fem disponible rum, et vaskerum og et badeværelse.

Området er, som tidligere nævnt, virkelig godt. Bymosevej er hyggelig og rolig, og den ligger som en sidegade til Østerrisvej, der løber gennem byen. Her finder du bl.a. alt fra indkøb og specialforretninger til spisesteder, slagter og frisør. Samtidig er der ikke andet end 450 meter fra Højslev Station med togforbindelser til bl.a. Aarhus og Struer. Højslev er beliggende kun 5 kilometer fra Skive, og Viborg ligger 26 kilometer den modsatte vej.

Kontakt