Bysvalevej 17

  • 147 m2
  • 5

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 8800 Viborg
  • Boligareal: 147 m2
  • Grundareal: 837 m2
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1975
  • Ombygget: 1981
  • Energimærke: C

Beskrivelse

SKØNT FAMILIEHUS MED POOL, MANGE VÆRELSER OG GOD BELIGGENHED I ATTRAKTIVT KVARTER I VIBORG

I et af det centrale Viborgs mest rolige kvarterer lige ved skole, sportshal og børnehave kan denne eminente familievilla nu erhverves på Bysvalevej nummer 17.

Bysvalevej er en lukket villavej med forskellige små sideveje, der alle ender blindt. Det unikke ved lige præcis denne sidevej er, at den for enden smelter sammen med et trygt stisystem, der fører direkte hen til Finderuphøj Skole, sportshal og børnehave, alt sammen blot få hundrede meter fra ejendommens hoveddør. Dette fuldendte hjem ligger godt placeret i Viborg kun fem minutter på cykel fra Viborg Storcenter med dagligvarer og kendte butikskæder. Derudover bor man kun omtrent 2 km fra Viborgs inderste gader og stræder, hvor bymidten ligger hyggeligt nær Søerne og stationen, med et rigt udbud af forretninger og caféer.

Ude som inde stråler villaen med sin helt særlige aura, der især henvender sig til børnefamilierne. Særligt den helt suveræne have med plads til leg, enten på græsplænen eller i den skønne swimmingpool (kan aflåses), samt boligens indre med hele fire soveværelser giver point i bogen.

Ejendommen er gennemgribende moderniseret, hvilket tydeligt ses på det ydre med de sorte cementtagsten og mahognivinduer. Det første, man oplever, er den gode indkørsel, der ender ud ved den 40 kvadratmeter store fuldmurede garage med tilhørende hobbyrum. Her er der både plads til husstandens bil og cykler samt til at indrette et godt hobbyrum. 

I havens solrige oase er der lagt op til minimalt vedligehold grundet den velanlagte græsplæne, som blot skal klippes i ny og næ. Til gengæld kan man slå sig løs og pryde terrasserne med blomster og krukker, og i hjørnet af haven kan man også slippe de grønne fingre løs i drivhuset og dyrke økologiske lækkerier direkte fra jord til bord. Der findes både en overdækket terrasse og et par øvrige terrasser under åben himmel med mange gode kroge. 

Indvendigt byder huset velkommen til de velholdte boligkvadratmeter, der indeholder alt, hvad man skal bruge. Her er huset ligeledes moderniseret i stort set alle rum. Alt fremtræder indbydende og med skønne lysforhold. Og indeklimaet er helt optimalt med ventilationsanlæg fra Danfoss. Huset har som nævnt hele fire lyse værelser med bøgeparket, der hver især er indrettet med fin skabsplads. Via gangen er der både adgang til et gæstetoilet og et stort, lækkert badeværelse med bruser og spa, og endelig kan man bevæge sig ind i det åbne køkken-alrum, der står udført i velvalgte løsninger, som fx granitbordplader og nedsænket komfur. Endelig er der husets stue, der har flot bøgeparket på gulvet, og her er både plads til sofagruppen og spisebordet. Fra stuen går du direkte ud på den skønne overdækkede terrasse. Til slut har du et skønt bryggers med rigtig gode skabsløsninger.

Kontakt