Drosselvej 13

  • 132 m2
  • 3
  • 1.095.000 kr.

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1424
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 132 m2
  • Grundareal: 720 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1965
  • Ombygget: 1968
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Drosselvej er et dejligt sted at bo. Her er man nemlig tæt på Skives skønne natur, og man er ligeledes tæt på byens midtpunkt, skoler og daginstitutioner. Beliggenheden er med andre ord helt ideel for bl.a. seniorer, der ikke vil indgå nogen kompromiser.

Drosselvej 13 er adressen for denne solide murstensvilla, der blev opført i 1965. Den er velbeliggende på en 720 kvadratmeter stor havegrund, som breder sig ud over komplet lukkede rammer. Haven er nem, og den huser bl.a. et stort, sydvendt terrasseområde, der er vindafskærmet. Her har man et dejligt opholdssted, der er guld værd i de varme sommermåneder. Ejendommen rummer desuden også en dejlig muret garage, et skur og et udhus på 34 kvm. med gode anvendelsesmuligheder.

Boligen fordeler sig over en god planløsning, men der er også mulighed for at skræddersy den efter jeres behov. Fra hoveddøren bydes man indenfor i en entre og en fordelingsgang. Herfra har man bl.a. adgang til et stort soveværelse med indbygget skabsplads samt endnu et værelse med tilknyttet garderobeskab. I hjertet af boligen ligger den store vinkelstue, som prydes af et skønt lysindfald, hvilket skaber en lys og åben atmosfære. Her er der fin mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis man ønsker det. Villaen rummer også et lyst køkken med alle hårde hvidevarer, et flot lyst badeværelse med separat bruseniche, og et funktionelt bryggers med plads til opbevaring af fod- og overtøj samt plads til vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til den skønneste udestue, der samtidig fungerer som entre. Fra udestuen er der endvidere direkte adgang til udhuset og garagen, så man ikke behøver at komme udenfor, når man tømmer bilen efter et stort indkøb.

Huset ligger lige op ad et lille skovområde og Salling Natursti. Her har man de bedste muligheder for at vandre, løbe eller cykle. Der er ligeledes cykelsti direkte til Skive centrum. Her fristes I af hovedgadens butikker, de gode restauranter og indkøbsmulighederne eller kulturlivet, der ikke er til at overse. Der er også skoler og idrætshal til børnene samt togstation i Skives midtby.

Her venter et ægte levehjem!

Kontakt