Holstebrovej 33

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1564
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 118 m2
  • Grundareal: 508 m2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1919
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Udsigtsvilla med kilometervis af panoramaudsigt over Skive Ådal.

I gåafstand fra Skives stemningsfulde centrum finder I jeres nye hjem. På denne centrale adresse overtager I en klassisk villa, der pryder gadebilledet med sit charmerende ydre, som er et resultat af den traditionelle rødstensfacade og de hvide dannebrogsvinduer. Villaen er integreret i grundens skrånende terræn, så her kommer I til at bo højt i landskabet og med frit udsyn over Skive Ådal og lige så langt som øjet rækker. Jeres opmærksomhed vil derfor straks blive fanget af den fantastiske udsigt, som byder på en skøn mosaik af grønne vidder, det brede åløb og masser af skov i horisonten.

Der venter jer også en god oplevelse, når I vender blikket mod hjemmet, for hoveddøren åbner op til tre fine etager, som kan blive et dejligt hjem for eksempelvis førstegangskøberne. Indendøre møder I en bolig fordelt på halvandet plan samt en anvendelig kælderetage, som ligger delvist blotlagt, så herfra leder en dør jer direkte udenfor til den enestående udsigt. I kælderen får I 42 bonuskvadratmeter med både et vaskerum og to disponible rum. Fra to af rummene kan I desuden få en smagsprøve på udsigten, som følger jer videre ovenpå.

Førstesalen råder over 2 værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse, samt et pænt badeværelse, og overalt kan I fornemme, hvordan rummene er løbende vedligeholdt, så de fremstår i god stand. Det bliver derfor nemt at forestille sig, hvordan I kan indrette jer, gøre hjemmet til jeres eget og danne de perfekte rammer for familielivet.

Alt dette bindes sammen af stueplanet, som bliver hjemmets naturlige samlingssted med plads til både hverdag og fest. Her finder I to sammenhængende stuemiljøer og køkkenet, som vil gøre madlavningen til en fornøjelse. Køkkenet præsenterer sig med et enkelt og smagfuldt design, og her er rigelig bordplads til at udfolde de kulinariske udfoldelser – og mens I forbereder aftensmaden, kan de øvrige familiemedlemmer slå sig ned omkring spisebordet.

Stuerne fuldendes af brede, sydvendte vinduer, som både lukker lyset indenfor og inviterer på udsigt over de naturskønne rammer, der venter udenfor. Når sommeren melder sin ankomst, kan I indtage haven, hvor de mange soltimer kan tilbringes på den hævede træterrasse, der imponerer med sin panoramaudsigt. Som prikken over i’et er haven også indrettet med både drivhus og højbede, så der er rig mulighed for at slippe de grønne fingre løs.

Alt dette tilsættes den gode beliggenhed, som giver jer kort vej til alt, hvad hverdagen kræver. I skal kun få hundrede meter ned ad vejen, før I finder nærmeste skole, og der er ikke meget længere til daginstitution, indkøb og Skive Station.

Velkommen til Holstebrovej 33!

Kontakt