Jernbanevej 18

  • 160 m2
  • 5

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 160 m2
  • Grundareal: 1055 m2
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 2006
  • Energimærke: C

Beskrivelse

Kvalitetsvilla fra 2006 beliggende 200 meter fra Nr. Søby Skole.

Jernbanevej udgør et nyere kvarter i hyggelige Nr. Søby med små lukkede veje og rotunder, som er attraktivt forbundet af stisystemer, der leder videre ind til byens midte via den smukke, åbne natur samt direkte til Nr. Søby Skole, Søby-Højslev Arena & Friluftsbad samt sportspladsen, der alt sammen blot ligger mellem 250-500 skridt fra jeres nye hoveddør.

I finder altså næppe en bedre lokalitet her i det attraktive lokalsamfund, såfremt I drømmer om at bo i nærheden af dejlige, frie naturarealer i et trygt og lukket kvarter – kun et øjeblik fra børnenes skole og fritidsliv, hvilket gør jeres kommende morgener lette som en leg.

Jeres nye adresse er nærmere bestemt Jernbanevej 18, hvor en moderne og ung villa står klar til at byde jer velkommen. Huset er opført i ét lækkert og overskueligt plan med en helt fantastisk planløsning, der på 160 kvadratmeter formår at skræddersy sig lige ind i hjerterne på enhver børnefamilie, der ønsker gode værelser med børne- og forældreafsnit, et par dejlige, lyse opholdsrum og en virkelig skøn have med masser af plads til hygge og leg.

Ved ankomst møder I en fin indkørsel, som leder op til den integrerede carport, hvor der sagtens kan holde to biler parkeret. I forlængelse af carporten er der et dejligt isoleret hobbyrum, hvor handymanden kan gøre sine udfoldelser. Fra carporten er der endvidere direkte adgang til hoveddøren, så I kan få børn, indkøbsposer m.m. med ind i tørvejr. Her bevæger I jer ind i entréen og videre til bryggerset, der tilbyder god plads til at komme af med overtøj og mudrede gummistøvler, ligesom der er mulighed for at ordne hverdagens praktiske gøremål såsom tøjvask.

Midt i boligen åbner det fine køkken-alrum sig i et lyst og elegant design; med en fed køkken-ø i midten og integrerede skabe og hårde hvidevarer ude i siderne. Midt i rummet er der plads til at indrette et hyggeligt spisemiljø, og mod vest kan I slå dobbeltdørene op direkte til terrassen og nyde godt af "det ekstra rum" i sommerhalvåret, som inviterer til at starte op i grillen. Fra køkkenet kan I tilgå en dejlig stor og lysfyldt stue, inden alrummet til slut giver jer adgang til tre gode børneværelser, et badeværelse med brus samt et veludført forældresoveværelse med privat walk-in og eget bad med brus.

Af andre gode kvaliteter kan nævnes, at der er gulvvarme og vandskurede murstensvægge overalt, ligesom der er træ/alu vinduer for den lette vedligeholdelse. Opvarmning sker ved naturgas. 

I finder det hele lige her på Jernbanevej 18 – tæt på naturen og hverdagen.

Kontakt