Karolinegade 9

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1383
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 145 m2
  • Grundareal: 323 m2
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1907
  • Energimærke: E

Beskrivelse

FAMILIEVILLA CENTRALT I SKIVE

Vi indstiller gps’en og sætter kursen mod Karolinegade 9 i Skive, hvor denne skønne villa straks skaber blikfang med sin flot dekorerede facade og klassiske byggestil. Her står jeres nye hjem, præcis som I har drømt om: med masser af plads til familien, en dejlig have og en perfekt beliggenhed. I skal tilmed ikke bekymre jer om renoveringer eller moderniseringer, for huset er i super flot stand, så I kan flytte ind og føle jer hjemme med det samme.

Bag den fine facade og klassiske byggestil venter der jer to gode etager med 145 m2 fordelt over en planløsning, som er skræddersyet til familien. 1. salen er udstyret med et brusebadeværelse og tre gode soveværelser, hvor familiens yngste eksempelvis kan få deres helt egen afdeling. I stueetagen er der nemlig indrettet et gæstetoilet og et værelse, der nemt kan anvendes som et privat forældresoveværelse. Mod nord og syd ligger hjemmets opholdsrum, den store stue med brændeovn og det tidløse køkken-alrum, som kun adskilles af elegante franske døre.

Fra spisestuen bevæger vi os ud på terrassen, hvor børnene straks begynder at boltre sig på legeanlæggen, imens resten af familien dækker bord og tænder op i grillen. Her er der nemlig plads til alskens fornøjelser, børneleg, afslapning, familiehygge og ikke mindst hobbyliv i garagens tilhørende hobbyrum, hvor I kan give jer i kast med kreative sysler.

Beliggenheden følger trop og er lige så attraktiv som som huset. Jeres nye adresse er Karolinegade 9, og hvis I drømmer om at bo centralt i Skive, så er I landet det helt rigtige sted. Her har I hele den hyggelige by lige ved hånden, og I skal ikke mange minutters gang fra hoveddøren før I når stemningsfyldte Nørregade, hvor gode butikker, specialforretninger, cafeer og spisesteder ligger som perler på snor. Skive har det hele, også naturskønne indspark såsom Karup Å, Skive Havn og badestranden, der hurtigt forvandler byliv til naturrig idyl. Det bliver ikke bedre.

Velkommen hjem.

Kontakt