Katrinevej 1

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1493
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 110 m2
  • Grundareal: 723 m2
  • Antal plan: 2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1967
  • Energimærke: D

3D TOUR

Beskrivelse

Velkommen til denne skønne villa på Katrinevej 1 i Vinde ved Skive, en villa, hvor lyse detaljer i indretningen og en rigtig god planløsning må siges at være nøgleordene.

Med denne beliggenhed vil I opleve mindre trafikstøj, gode naboer og ikke mindst grønne arealer i nærheden. Selv om I her på Katrinevej 1 vil føle jer uforstyrret, betyder det ikke, at der er langt til både skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Nej, for der er faktisk ikke mere end 10 min. på cykel til indkøbsmuligheder i det såkaldte City Vest, og ellers kan I cykle den anden vej ind mod Skive midtby, og på blot 13-15 min. kan I stå midt i den hyggelige og dynamiske gågade med gode butikker og spisesteder.

Nærmiljøet er rigt på muligheder for både store og små, for én af Skives absolutte kendetegn er det gode forenings- og idrætsliv. Ligegyldigt om I er til golf, svømning, tennis, fodbold eller håndbold, er det bare at komme i gang, for I har under 2 km. til golfbanen, 5 km. til de eftertragtede atletikbaner og atletikhallen samt en rask cykeltur på 20 min. til Skive Hallerne, hvor de gode håndboldbaner, svømmehallen samt træningsbaner for de lokale fodboldhold ligger op ad.

Der er god grund til at fejre, når I overtager nøglerne til denne charmerende gulstensvilla, for de åbner op til en lys, dejlig og velholdt bolig, hvor eksempelvis førstegangskøberne nemt kan forestille sig fremtiden og måske en familieforøgelse.

Allerede udefra står det klart, at der løbende er investeret tid og kærlighed i vedligeholdelsen af denne ejendom, og dette førstehåndsindtryk bliver bekræftet, når I træder indenfor. I får 2 etager, nemlig det skønne stueplan samt den yderst anvendelige kælder, som byder på rigtig fine opbevaringsmuligheder. Hernede finder I to store disponible rum, der på sigt kan forvandles til alt fra vinkælder til teenageafdeling. Kælderen kan fungere som en direkte forlængelse af boligen; det bliver her I kan sidde i ro og mag og nørkle med gør-det-selv-projekterne.

Ovenpå venter jer flere gode oplevelser, for stueplanet folder sig blandt andet ud med husets skønne badeværelse, indrettet med bruser og et flot badmiljø, alt i lyse farver, samt hele tre soveværelser. Det er et fint lyst køkken, der bliver samlingspunktet for familien, da I helt sikkert vil bruge mange timer på både hyggeligt samvær og kulinarisk kogekunst, for her er plads til, at de små hjælper til. Til sidst kommer hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig det lækre stuemiljø, som inden længe vil sætte scenen for både hverdagslivet og de hyggelige familiefester. Her er god plads til både tilværelsen og jeres personlige indretningsidéer, og det bliver et sjovt projekt, når I snart skal pakke flyttekasserne ud og sætte jeres eget præg på rummene.

Med i pakken hører desuden en stor carport og en meget nem have, med stor græsplæne og med masser af plads til børnenes leg.

Skive Fjernvarme planlægger at komme til området, og hvis der er nok tilslutning i området, har Skive Fjernvarme bekræftet, at en køber kan komme med på fjernvarmen til kampagneprisen.

Velkommen til en dejlig tilværelse på Katrinevej 1.

Kontakt