Kjeldbjergvej 18

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1403
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 158 m2
  • Grundareal: 1232 m2
  • Antal plan: 3
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1952
  • Ombygget: 2013
  • Energimærke: D

3D TOUR

FLYFOTO

Beskrivelse

Det dejligste hjem til jer med børn!

Er I en børnefamilie på udkig efter nye rammer og rigelig plads til fremtiden? Så er denne unikke villa det oplagte valg for jer, for her venter jer det dejligste hjem, som står helt klar til at danne rammen om jeres nye tilværelse. Huset vil charmere jer ved første øjekast, for udadtil står det i flot stil med moderniserede facader, tag og vinduer.

I vil straks føle jer hjemme her på Kjeldbjergvej 18, for indendøre venter jer 158 lækre kvadratmeter med plads til både hverdag og fest, og ikke nok med det, for I får også en stor muret garage fra 2017 på hele 61 kvm med højt til loftet, så hjemmemekanikeren får de bedste betingelser. Huset omkranses også af den skønneste have til sommerdagene, så der er tale om den perfekte boligpakke til jer med børn. I får med det samme lyst til at udforske haven, som lokker med sol på den sydvestvendte fliseterrasse, og kan I forestille jer noget bedre end lyse sommeraftener, hvor der tændes op i grillen, mens haven fyldes med latter, og børnene leger frit på den store græsplæne. Grunden er på hele 1.232 kvm og grænser op til åbne marker, så I får masser af luft omkring jer.

Men før I slår jer ned i havens grønne oase, skal I tage turen indenfor, hvor der venter jer den ene gode oplevelse efter den anden. To etager med en smagfuld indretning og en fantastisk rumfornemmelse – det er, hvad I møder, når I tager turen gennem jeres nye hjem, så glæd jer! Hele hjemmet bærer tydeligt præg af moderne opdateringer, og indretningen er holdt i hvide og lyse nuancer, hvilket skaber en venlig atmosfære, som gør det rart at være her.

Plads er der nok af, og planløsningen giver jer alt, hvad I kan ønske jer, for hver etage har sit eget toilet, mens stueplan byder på det helt store badeværelse med spabad og brusehjørne. Derudover får I også tre fine værelser. På jeres vej gennem huset vil I levende kunne forestille jer familielivet, der inden længe vil udspille sig i de indbydende rammer, og det gælder især, når I når til stuen og det store køkken-alrum, for her får I den bedst tænkelige kulisse for hverdagslivet med madlavning, lektier og hygge, og I kan også se for jer, hvordan der inviteres på festlige fødselsdage, der vil fylde rummene med gode minder.

Der er altså ikke en finger at sætte på de hjemlige rammer, og beliggenheden matcher, for der er kun ca. 5 km til byskiltet i Stoholm, hvor I finder masser af indkøbsmuligheder. Eller kan I tage turen til Skive, hvor I rammer byskiltet efter ca. 7 km. For de helt små er der kun ca. 400 meter til børnehaven "Myretuen", og når børnene når skolealderen ligger den lokale skole i Vridsted.

Velkommen til en dejlig tilværelse på Kjeldbjergvej 18!

Kontakt