Kybehuse 99

Information

  • Boligtype: Sommerhus
  • Ejerudgift pr. md.: 1018
  • Beliggenhedsby: 7870 Roslev
  • Boligareal: 62 m2
  • Grundareal: 1200 m2
  • Antal plan: 1
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1982
  • Ombygget: 1999

Beskrivelse

Ægte sommerhusidyl lige ved Limfjorden!

Intet slår feriedage i det danske, når sommervejret viser sig fra sin bedste side, og så får man straks lyst til at søge mod vandet, roen og den smukke natur – og det kan I fremover gøre på Kybehuse 99, for her får I jeres helt eget fristed lige ved Limfjorden, og scenen er sat for alt fra solrige dage på stranden til gode bøger hjemme foran brændeovnen.

Det veletablerede sommerhusområde, Kybehuse, ligger kun et kvarter på cykel syd for Glyngøre, så I kan nyde en frisk tur gennem lyngen, når I får lyst til at besøge det levende havnemiljø og nyde en frokost serveret med fjordudsigt. Nærområdet byder i det hele taget på et væld af skønne udflugtsmål, og en dagstur til Limfjordens perle, Fur, er heller aldrig af vejen. Her kan I lade jer friste af det lokale bryghus og samtidig opleve et af Danmarks mest spektakulære naturfænomener, for de stejle klinter gemmer på både moler og fossiler. Området har sin egen grundejerforening, der foruden et fælles areal med legeplads, borde og bænke, ligeledes har sin egen nye badebro.

Beliggenheden fejler altså intet, og sommerhusidyllen følger med jer hjem til Kybehuse, hvor jeres fritidshus står klar til at tage varmt imod jer. Huset ligger på en skøn lukket grund midt i alt det grønne, så her er fred, ro og privatliv, og I vil straks få lyst til at indtage den dejlige have, som prydes af flere fliseterrasser, der lokker med sol og sommer, mens græsset giver plads til havespil af enhver art. Måske I kan udfordre hinanden i en kongespilsturnering og spille om, hvem der senere på dagen forbereder grillhygge på terrassen?

Med klassiske, træbeklædte facader finder I både fritidshuset og et indbydende anneks, som rummer både et værelse og et toilet – der er altså sørget for sovepladser til hele familien, men I kan også invitere et vennepar op til en festlig sommeraften i haven. Selve fritidshuset giver jer et badeværelse, et værelse og ikke mindst det dejligste opholdsrum, som sætter kulissen for samværet. Her er loft til kip, og i bedste sommerhusstil er vægge og lofter beklædt med træ, så atmosfæren er varm og hyggelig, og det handler bare om at finde brætspillet frem, få tændt op i brændeovnen og få fyldt kopperne med varm kakao. Det er også oplagt med en lille lur i den fine alkove.

I kan også rykke ét skridt tættere på udelivet, for som prikken over i’et kommer en fantastisk udestue, hvor det vil føles som om, I allerede sidder ude i haven, for de mange vinduer giver frit udsyn til den grønne have og den blå himmel.

Kort fortalt, drømmer I om jeres helt egen ferieoase? Så findes svaret her!

Kontakt