Mosrosevej 6

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 2172
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 156 m2
  • Grundareal: 977 m2
  • Antal plan: 1
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1975
  • Energimærke: C

Beskrivelse

VILLA MED SUPER BELIGGENHED FOR BØRNEFAMILIEN

For enden af den blinde stikvej findes denne skønne villa, helt ugenert på den store lukkede grund på 977 kvm. Her er der rige muligheder for friluftslivet for hele familien. Træd indenfor til familiens rolige hverdag i Skives attraktive villakvarter, hvor dette parcelhus på 156 kvadratmeter træder i forgrunden.

Villaens familiære byggestil indrammes af en super beliggenhed, hvor børnene vil elske at bo. Med så kort en skolevej som kun 200 meter, vil det være prikken over i’et for de fleste, udover selvfølgelig den rolige og lukkede stikvej. Og der er let adgang til legekammeraterne i området fra cykelstien, der går lige på den anden side af hækken.

Når mørket sænker sig og de tunge skyer danner sig over havemøblerne, kalder mor til frokost fra husets bagindgang. I det rummelige bryggers kan de små regnstøvler smides inden familien bevæger sig direkte ind i villaens store køkken alrum til de frisksmurte håndmadder. Mens regndråberne siver langsomt ned ad de brede vinduer, kan hele familien nyde køkkenets rummelighed og det ret så pæne og velholdte køkkeninventar. Den rummelige gulvplads inviterer både små og store hjælpere til madlavningen.

Fra køkkenet tilgår I 2 af husets værelser, hvor børnene kan slå sig ned, mens der i husets anden ende ligger et fortrinligt master bedroom til forældrene, hvor der er eget bad og toilet. Ved siden af børnenes værelser ligger det andet badeværelse, der ligeledes har bruseniche.

Husets rummelige dagligstue har indbygget pejs og det store vinduesparti fra rummets udgang til terrassen skaber en helt særligt stemning, der oplyser familiens dagligdag med et naturligt lysskær. Med haveterrassens sydvest vendte placering er der alle chancer for at fange solens selskab under eftermiddagens kagebord, mens udsynet til haven giver mulighed for at vinke ud til de snavsede fodboldtrøjer i bevægelse.

Husets særlige detalje er uden tvivl den ekstra plads, der er indrettet på loftet. Se nærmere på billederne herfra. Der er rige muligheder for at benytte den megen ekstra plads. Der er fast trappe til loftet.

Tilbage i entréen bliver taskerne svunget om skuldrene, mens fuglene venter på at følge de mindste medlemmer til Skivehus skole, kun 200 meter fra huset via cykelstien. Ligesom forældrene kan foretage de daglige indkøb kun 200 meter fra hoveddøren, sikke en lettelse i en travl hverdag for børnefamilien. På de solrige fridage kan familiens gåture gå til fjorden og stranden, som ligger ca. 1.500 meter fra huset, eller lystbådehavnen, hvor en lækker is kan nydes på en sommerdag.

Til huset hører endvidere en dejlig garage med stort hobbyrum. Boligen har et meget fint energimærke, da der er installeret solcelleanlæg og opvarmning sker med luft-til-vand varmepumpe.

Den fredelige tilværelse med masser af muligheder for børnevenligt samvær venter jer på Mosrosevej nr. 6!

Kontakt