Niels Juels Vej 12

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1260
  • Beliggenhedsby: 7870 Roslev
  • Boligareal: 155 m2
  • Grundareal: 926 m2
  • Antal plan: 1
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 1975
  • Energimærke: D

FLYFOTO

Beskrivelse

Rummelig familievilla med skøn beliggenhed.

Velkommen til denne lukkede villavej i Breum, der giver jer den dejligste natur tæt ved hjemmet og Sundsøre Hallen lige på den anden side af vejen. Her kan børnene nemt gå til deres yndlingssport samt spadsere til skole, der nærmest ligger i forlængelse af hallen. Den gode beliggenhed giver jer faktisk alt inden for gåafstand, om det er hverdagens indkøb, der kan handles i Dagli’Brugsen, de mindste, der skal sættes af i børnehaven eller jer selv, der skal forkæles med blomster fra blomsterforretningen eller en studsning hos frisøren.

Huset byder på 155 skønne kvadratmeter og I får en dejlig lukket have, hvor solen kan nydes, fra den står op, til den går ned. Haven giver jer en fredelig, udendørs oase, hvor I kan være helt jer selv. Den er sydvendt, og I får således masser af sol både på terrasserne og på græsplænen, hvor børnene kan tumle. Herudover findes en carport med redskabsskur.

Boligens indretning er overskuelig og meget pladsbesparende. Faktisk er der blevet plads hele fire soveværelser, et dejligt aktivitetsrum, køkken med plads til spisebord, bryggers og badeværelse med både badekar og bruseniche. Derudover får I også en stor hyggelig vinkelstue. Den rummelige dagligstue har et fantastisk lysindfald, takket være de store vinduespartier.

Der er ingen tvivl om, at Niels Juels Vej 12 er en rigtig familiebolig. Planløsningen tillader for eksempel at placere børnene i den ene afdeling, mens forældresoveværelset kan indrettes i den anden afdeling, med mulighed for at indrette walk-in-closet. Hvis I endnu ikke føler jer helt overbeviste, så se bare på beliggenheden i Breum. I den lille, midtjyske by er der nemlig ikke sparet på sammenholdet. Det rige foreningsliv tilbyder et væld af aktiviteter for store såvel som små, blandt andet en strikkecafé og en idrætsforening. Der er altså sat flueben ved alle de kvaliteter, en børnefamilie med drømme om ro, nærvær og fællesskab kunne ønske sig. Er I klar til at tage springet?

Velkommen hjem.

Kontakt