Norgaardsvej 51

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1420
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 113 m2
  • Grundareal: 498 m2
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1946
  • Energimærke: E

Beskrivelse

Norgaardsvej 51 står klar til at tage imod med åbne arme, hvor du bliver præsenteret for en dejlig og klassisk murermestervilla i tre plan, som på alle fronter er lige til at flytte ind i, og garanterer jer masser af muligheder på hver eneste etage.

Det første, der springer i øjnene ved denne bolig, er det fantastiske lys, som byder sig til overalt. Både i form af lysindfaldet, som stråler ind ad vinduerne, men også hvad angår materialevalget, der består af lyst og hvidt interiør – lige fra lyse gulve til et køkken med hvide elementer og naturligvis alt i hårde hvidevarer, så madlavningen kommer til at gå let som en leg, hvis der skal kokkereres til mange mennesker. Især stueetagen giver et dejligt førstehåndsindtryk og fremtræder samtidig som en god fællesafdeling i det daglige, hvor de to stuer en suite bliver hele familiens yndlingsopholdsrum, hvor der både er plads til at flade ud på sofaen og invitere hele den pukkelryggede til hyggeligt samvær. Herfra er der desuden udgang til den dejlige terrasse, som kan danne scene til mange hyggelige timer.

Stueplan er også indrettet med en stor og flot hall med pillebrændeovn. Her er der plads til opbevaring af fod- og overtøj, og desuden fører en flot trappe til førstesalen.

På førstesalen findes to gode børneværelser, hvoraf det ene værelse har et skønt kig til vandtårnet i Vinde. Endvidere rummer førstesalen et soveværelse med udgang til en sydvendt altan, en repos med masser af skabsplads samt et badeværelse med brus.

I kælderniveauet er der fire disponible rum, hvor du f.eks. kan skabe et fitnessrum eller måske et aktivitetsrum til børnene – kun fantasien sætter grænser. Desuden er der et toilet samt udgang til indkørslen.

Til den dejlige villa hører en nem og overskuelig grund, som er anlagt delvist med græsplæne samt en skøn og hævet træterrasse. Der medfølger også en stor carport samt et redskabsskur, hvor havemøblerne kan overvintre.

Beliggenheden er også helt ideel. Indenfor 1000 meter har I skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og på få minutter kan I stå midt i den hyggelige og dynamiske gågade med gode butikker og spisesteder.

Et godt hjem nær Skive midtby. 

Kontakt