Nygade 21

  • 206 m2
  • 6

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 7850 Stoholm Jyll
  • Boligareal: 206 m2
  • Grundareal: 928 m2
  • Antal plan: 2
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 1948
  • Ombygget: 2002
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Stor villa tæt på skole og station – som skræddersyet til jer med børn!

Børnefamiliens boligjagt ender på Nygade 21, for her overtager I nøglerne til en stor rødstensvilla med rigelig plads til familielivet, og den ligger på en central adresse i den hyggelige stationsby, Stoholm. Når I træder ud af jeres hoveddør, tager det kun få minutter at gå til stationen, hvorfra toget på lidt over ti minutter tager jer til både Skive og Viborg. Stoholm er således en perfekt destination for jer, der leder efter hus og have i familievenlige omgivelser, men som samtidig skal pendle i det daglige.

I hverdagen vil I desuden sætte stor pris på den korte vej til både daginstitutionen og byens skole, og I har også få minutter til fods, når der skal handles ind, hvilket kan gøres i de to velassorterede supermarkeder og hos byens specialforretninger. Med denne beliggenhed kommer I altså ikke til at mangle noget i hverdagen, og som prikken over i’et kommer de naturskønne omgivelser, for der er rig mulighed for at tage en tur ud i nærområdet, som prydes af åbne marker, små søer og skovområder.

Nu er det blevet tid til at vende blikket mod boligen, og her venter jer også mange gode oplevelser. I bliver budt velkommen af en rummelig murstensvilla, og den præsenterer sig på helt traditionel vis med et halvvalmet tag og sprossede vinduespartier. Foruden selve boligen rummer huset også et stort, disponibelt rum, hvor I eksempelvis kan indrette et hobbyværksted med plads til gør-det-selv-projekterne.

Indendøre venter jer intet mindre end 206 kvadratmeter fordelt på to etager, så plads er absolut ikke en mangelvare. Det vil I blandt andet opleve på førstesalen, som folder sig ud med et stort badeværelse og hele fem værelser, og flere steder prydes etagen af fritliggende bjælker, som tilfører rummene sjæl og charme.

Nedenunder får I endnu et badeværelse, et oplagt bryggers og ikke mindst de to opholdsrum, nemlig køkkenet og stuen, som vil danne rammen om fremtidige hverdagsstunder og festlige begivenheder såsom fødselsdage og jul, hvor I samler hele den store familie. I køkkenet er der rigelig plads, så det bliver en fornøjelse at forberede aftensmaden og afprøve nye, spændende opskrifter, og I kan lave mad med frit udsyn over stuen, for der er åbnet op ind til det store opholdsmiljø. I stuen er det nemt at forestille sig, hvordan I fremover sætter jer til rette i sofaen, mens ilden knitrer i den charmerende brændeovn, og de brede vinduer indrammer havens grønne omgivelser, som vil tage varmt imod jer i sommerhalvåret.

Velkommen til Nygade 21!

Kontakt