Ørslevklostervej 231

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1204
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 108 m2
  • Grundareal: 489 m2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1939
  • Energimærke: D

Beskrivelse

VELHOLDT BOLIG MED FANTASTISK GARAGE

Det naturskønne og fredelige område med Virksund som nabo, får I let adgang til Limfjorden. Virksund Strand er beliggende nord for lystbådehavnen i Virksund og her er en børnevenlig sandstrand og med gode betingelser for både badning og windsurfing. Fang krabber fra broerne i lystbådehavnen, nyd en lækker frokosttallerken på Havnecaféen og få kroppen kølet af i det friske og rene badevand.

En velholdt bolig titter frem på Ørslevklostervej 231 – og den kan nu blive jeres. Bag den lysegule facade gemmer der sig 175 m2, fordelt på boligen med 108 m2 og den skønne kælder med 67 m2. Og som en ekstra bonus får I alle fritidsmekanikeres drøm: nemlig en garage med en helt særlig kvalitet.

Velkommen!

Huset har energivenlig opvarmning med både pillefyr og varmepumpe.

Om I triller ind i carporten eller i garagen, når I ankommer, er op til jer – men lad os da starte med at løfte sløret for, hvorfor denne garage er helt speciel. Her er nemlig en tilhørende kælderplan, så man kan stå i fuld højde med bilen parkeret over sig og gennem hullet skrue og hamre på bilens understel i ét væk. Det er med garanti en detalje, som I bliver glade for i længden!

Flere og flere charmerende attributter folder sig ud. Vi har for eksempel den grønne have, der både er et frirum for børn, voksne og kæledyr, og på den overdækkede terrasse kan I sidde og nyde udsynet over de sirligt beplantede bede, der virkelig tilfører noget karakter og charme til herligheden.

Indvendigt breder lyset sig ud gennem rummene. Særligt stueplan åbner sig op som ét stort hjerterum kombineret af stue, spiseafdeling og køkken, mens førstesalen afslører badeværelse og to værelser. Til villaen hører også en særdeles brugbar kælder med endnu et badeværelse, stort aktivitetsrum, bryggers og et disponibelt rum, og mulighederne for anvendelse, ja, de er uendelige.

Huset er så godt som indflytningsklart. Køkkenet er praktisk udformet med alt i hårde hvidevarer og nydelige fronter, mens begge badeværelser indeholder alt det, man forventer sig af et badeværelse plus bidét. Med sine to værelser er huset oplagt for den lille familie. Om I skal til at slå jer ned sammen, har et barn på vej eller sidder med alle børnene fløjet fra reden, så er huset nærmest klar til indflytning og vil med det samme føles som et hjem.

Perlen pryder adressen Ørslevklostervej 231 i den lille landsby Lund 2 km fra Ørslevkloster, der har børnehave, skole og sportsplads med hal. Til alle sider breder rolige marker sig ud og giver fred og naturidyl helt ind på matriklen, og der er da heller ikke noget, der forstyrrer hverdagens ro. I har heldigvis ikke mere end en kort cykeltur til både skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og den lokale købmand, så hverdagens behov snildt kan opfyldes, og er der i ny og næ brug for lidt mere, kan i på under 20 minutter bag rattet nå centrum af Skive, der bugner af tilbud.

Denne bolig kan du benytte enten som helårsbeboelse eller fritidsbeboelse, hvis du ønsker det. Huset er godkendt til flexbolig, hvorfor der ikke vil være bopælspligt.

Lyder det som noget for jer? Kontakt os i dag! Vi glæder os til at høre fra jer.

Kontakt