Østerrisvej 28B

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1517
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 173 m2
  • Grundareal: 1400 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1902
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Spændende villa delt i to lejligheder – mulighed for flere generationer under samme tag, udlejning eller den store familiebolig

Der er virkelig tale om en villa med muligheder på Østerrisvej 28B. Uanset om du drømmer om et rummeligt hjem til din familie eller vil samle flere generationer under samme tag, så er der ingen tvivl om, at boligen her har potentiale. Her har vi nemlig at gøre med en 2-familiesvilla, der fungerer som to separate hjem.

De fuldt funktionelle lejligheder byder på alt, der er behov for, når man taler om planløsninger. Den ene kan prale af tre værelser, køkkenalrum, baggang, badeværelse og fyrrum, mens den anden indeholder to værelser, stue, køkken og badeværelse. Se mulighederne, der åbner sig. Er det planen, at den store teenager snart gerne vil have sit eget, så præsenterer du den lille lejlighed, der åbner en hemmelig dør mellem voksen- og ungdomslivet. En anden populær konstellation er at lade forældrene flytte ind under samme tag, hvor de her får deres eget domæne at gøre godt med.

Overalt er det tydeligt, at villaen er i fin stand, men ikke stråler med det mest moderne udstyr. Selvom gulvene er blanke og køkkenerne er funktionelle, så ville en modernisering bestemt gøre underværker for hjemmene, der hurtigt vil tage form. Så åbnes der for alvor op for alle de store rum, der hver og et stråler i dagslyset. Passer planløsningen ikke til dine behov? Frygt ej, for der kan uden problemer væltes vægge og etableres værelser, så ejendommen passer som fod i hose til dine behov. En ting er sikkert – funktionaliteten fejler ikke noget, og der er både rummelige badeværelser, gode køkkener og vaskefaciliteter at gøre godt med.

Ejendommen er fra 1902 og åbner sig op i et plan bag den lyse facade. Den tolængede udformning bærer tydeligt præg af de gamle detaljer, der er med til at give charme til herligheden. To garager hører til samt en vestvendt have, hvor de grønne fingre kan øve sig i at få selv de mest umulige planter til at gro eller anlægge en solrig terrasse, så solen kan nydes hele dagen.

Østerrisvej ligger i hyggelige Højslev midt i byen, hvor der både er et trygt naboskab og et godt foreningsliv. I gåafstand fra hoveddøren kan du nå alt fra slagter og Dagli’Brugs til daginstitution og skole, og togstationen ligger i en umiddelbar afstand af 500 meter. Når familien skal flotte sig og købe stort ind til for eksempel jul og fødselsdage, så er der blot 10 minutters kørsel til smukke Skive, der byder på butikker til den helt store guldmedalje.

Velkommen!

Kontakt