Østervang 12

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1402
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 73 m2
  • Grundareal: 749 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1960
  • Energimærke: F

Beskrivelse

Hyggelig villa i det familievenlige og attraktive Brårup

Østervang 12 er en attraktiv adresse i Skivebydelen Brårup på kanten til frisk luft og åbne marker – som dog stadig er bekvemt beliggende tæt på centrum. En virkelig enestående kombination, som praktisk talt giver jer det bedste fra to verdener!

Boligen henvender sig til parret – både jer, der er unge, og jer, hvor ungerne er fløjet fra reden. Der er nemlig tale om et sødt lille hus med bolig i stueetagen og en dejlig brugbar kælderetage med integreret garage. Boligen er dog fantastisk udnyttet og giver plads til både tosomhed såvel som til den lille, nystartede familie.

Denne bolig fremstår flot og velholdt. Alle rum i boligen er i lyse nuancer og har et skønt lysindfald. Her bydes I velkommen til en lille entré, som åbner op til fordelingsgangen. Et lyst og venligt køkken med spisekrog byder sig til, og ved siden af har I boligens flisebadeværelse, som har en rigtig god størrelse og både står med separat bruseniche og med plads til vaskemaskine.

På den anden side af gangen går turen ind til den yderst hyggelige dagligstue, som sagtens kan rumme både sofahjørne og spisemøbler – også til jeres gæster. Det skal særligt fremhæves, at der fra stuen er udgang til den skønneste træterrasse, der har sol stort set hele dagen lang. Derudover giver etagen adgang til to værelser af god størrelse, som kan bruges til mange formål. 

Fra indkørslen kører I ned i den store garage, og ved siden af er der indgang til kælderens to disponible rum, som begge er i god stand og eksempelvis kan tages i brug som hobbyværksted eller lignende. Den fine rødstensvilla slår sine folder på en dejlig stor grund á 749 kvadratmeter, som er udnyttet på fornuftig vis med dejlig nem have, hvor der er rig mulighed for at boltre sig og arrangere små, hyggelige kroge til solbadning og ophold.

Et virkeligt dejligt hus, der uden de store tiltag blive til jeres drømmehjem – tæt på skole, indkøb og byliv.

Kontakt