Pallesdamvej 5

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 2731
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 131 m2
  • Grundareal: 1200 m2
  • Antal plan: 2
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1973
  • Energimærke: B

3D TOUR

Beskrivelse

FIN OG INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED NATURSKØN BELIGGENHED

Bemærk, at der er installeret luft-til-vand varmepumpe i 2022 med leasingaftale. Der er endvidere installeret solcelleanlæg.

Velkommen til Pallesdamvej 5, hvor jeres nye hjem venter; en rummelig villa, som er skræddersyet til familielivet.

Fra vejen fører indkørslen hen til en stor garage, og i forlængelse heraf ligger et hobbyværksted, perfekt til den pladskrævende hobby. Huset er naturligvis også omkranset af en skøn have, som kræver minimal vedligeholdelse, og her kan I slå jer ned på den sydvendte overdækkede terrasse og bare nyde tilværelsen i ro og mag. Grunden er på hele 1.200 kvm, så der er masser af plads til udeaktiviteter. Den lukkede grund sikrer jer et dejligt udeliv i haven, som ikke kræver meget vedligeholdelse, men derimod indbyder til mange hyggelige stunder på terrassen og familieaktiviteter på plænen.

Indenfor oplever I et charmerende og stemningsfyldt hjem med en veludnyttet planløsning og en behagelig rumfornemmelse, der suppleres af det gode dagslys, der strømmer ind fra de store vinduespartier.

I får tre værelser, som giver rig plads til både børn og voksne, imens den store og indbydende vinkelstue skaber et dejligt samlingspunkt i hjemmet. Her i stuen er der blevet plads til en hyggelig brændeovn. Køkkenet støder til og viser sig med lyst køkkeninventar i rene linjer, god bord- og skabsplads samt plads til hele familien omkring spisebordet, hvor I kan nyde dagens første kop kaffe i ro og mag. Huset rummer både gæstetoilet og badeværelse med bruserhjørne. Endelig får I en god kælder med masser af plads, hvor der er vaskerum samt et stort og et mindre disponibelt rum. Huset har de perfekte rammer for et dejligt hjem, her vil I hurtigt finde jer til rette.

Beliggenheden er intet mindre end fantastisk. Villaen ligger roligt midt i den smukke natur med få kilometer til Skive Fjord og Bådsgård Vig. Her får I kort afstand til Højslev St. hvor I finder alt hvad I har brug for, som fx skole, børnehave, gode indkøbsmuligheder, togforbindelse mv. Har I lyst til en vandretur ved vandet får I ikke langt til Lundø med den fantastiske natur. Her kan I vandre på Jelse Odde og og nyde den smukke udsigt over Limfjordens kringlede vige og bugter.

Kontakt