Pilkærvej 17

  • 130 m2
  • 4

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 130 m2
  • Grundareal: 1845 m2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1979
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Familievilla i ét plan med dobbelt størrelse grund i eftertragtet område.

Velkommen indenfor på Pilkærvej 17, hvor en varm og hjemlig stemning møder jer fra første øjeblik, I træder ind over dørtærsklen til denne dejlige etplansvilla.

Dét, som I skal glæde jer til her, er at få fingrene i en hyggelig villa, hvor I finder den perfekte planløsning til jeres familieliv med børn, og hvor I faktisk bare kan flytte ind med det samme og starte jeres nye tilværelse fra dag ét. 

Planløsningen fremviser 130 veldisponerede kvadratmeter, som har det hele! En separat børne- og forældreafdeling og et par hyggelige, åbne opholdsrum er blot et udsnit af husets kvaliteter. I ankommer først og fremmest til et dejligt bryggers, hvor de små kan komme af med flyverdragt og støvler, inden de fortsætter videre ind i boligen, og hvor I også lige hurtigt kan smide en tøjvask over, da der er plads til både vaskemaskine og tørretumbler her i rummet.

Fra bryggerset går turen videre til husets køkken-alrum. Her er der lagt et lyst gulv, som matcher godt med valget af køkkenelementer. Køkkenet består af flere gode zoner, som gør det muligt at være fælles om madlavningen – her finder I alt, hvad I skal bruge. Også en opvaskemaskine, som kan klare den sure tjans at tage opvasken efter maden, mens I bare kan fortsætte ind i dagligstuen og hygge jer.

Herinde er der både plads til at læne sig tilbage i et blødt sofasæt, men også til at indrette et større spisebord når I får gæster på besøg. Stuen lægger sig i åben forbindelse med køkkenet og giver endvidere fri udgang til terrassen i haven, hvor I kan nyde det gode vejr i sommerhalvåret. På venstre hånd er der desuden adgang fra stuen til husets forældresoveværelse med tilhørende toilet, mens husets anden afdeling er hjemsted for de tre dejlige børneværelser og boligens fælles badeværelse med både brus og karbad.

Ejendommen er omkranset af en skøn, stor og lukket have, som udgør en del af den store dobbelt størrelse grund på 1.845 kvadratmeter. Haven består af flere dele, og der er både pryd og grønt græs, hvor ungerne kan lege. Haven er i sin nuværende form utrolig let at holde, men skulle I ønske at være kreative og udfolde dens store potentiale, har I selvfølgelig fri leg på dén front. På grunden finder I afslutningsvis også en stor, flot carport.

Hele herligheden ligger i rolige og trygge omgivelser på en lukket villavej. Her bor I tilbagetrukket, men i gåafstand til Vridsteds gode lokalsamfund. Vestfjendsskolen, Vridsted Idrætsforening, legepladsen, forsamlingshuset og købmanden kan alt sammen nås på få minutter til fods.

Kig forbi!

Kontakt