Porshøjvej 38

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 2214
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 83 m2
  • Grundareal: 760 m2
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1954
  • Ombygget: 2006
  • Energimærke: C

Beskrivelse

Et lyst og dejligt hjem – helt centralt i Skive!

Der er god grund til at fejre, når I overtager nøglerne til denne charmerende gulstensvilla, for de åbner op til en lys, dejlig og velholdt bolig, hvor eksempelvis førstegangskøberne nemt kan forestille sig fremtiden og måske en familieforøgelse.

Allerede udefra står det klart, at der løbende er investeret tid og kærlighed i vedligeholdelsen af denne ejendom, og dette førstehåndsindtryk bliver bekræftet, når I træder indenfor. I møder to pæne etager, nemlig det skønne stueplan samt den yderst anvendelige og lys kælder, som byder på et stort potentiale. Hernede finder I både et badeværelse, et vaskerum, et viktualierum, et hobbyrum og en række disponible rum, der på sigt kan forvandles til alt fra vinkælder til teenageafdeling. Der er en lys og luftig atmosfære her i kælderen, så den kan fungere som en direkte forlængelse af boligen; det bliver her I henter hjemmesyltede lækkerier i viktualierummet, og I kan også sidde i ro og mag og nørkle med gør-det-selv-projekterne i et nyindrettet hobbyrum.

Ovenpå venter jer flere gode oplevelser, for stueplanet folder sig blandt andet ud med husets badeværelse nr. 2 samt to værelser, der begge prydes af blotlagt murværk, hvilket skaber en flot, rå kontrast til den ellers enkle indretning. Til sidst kommer hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig køkkenet og det lækre stuemiljø, som inden længe vil sætte scenen for både hverdagslivet og de hyggelige familiefester. Her er god plads til både tilværelsen og jeres personlige indretningsidéer, og det bliver et sjovt projekt, når I snart skal pakke flyttekasserne ud og sætte jeres eget præg på rummene.

Udestuen ligger et par trin forskudt, og så fuldendes rummet af en række brede vinduer, der indrammer de grønne omgivelser, som venter jer ude i haven – her kan I altså sidde og følge med i årstidernes skiften, og når sommeren melder sin ankomst, kan I straks slå døren op til den udendørs oase. Haven bliver jeres faste base i det gode vejr, for når I ikke slapper af med sol og grillhygge på den lækre terrasse, kan I slippe de grønne fingre løs i drivhuset eller nyde en stille stund i det lille, hyggelige havehus. Med i pakken hører desuden et skur, en carport og en garage, så der er også tænkt på haveredskaberne og familiens køretøj.

Alt det tilsættes den helt centrale beliggenhed i Skive, for når I træder ud på den hyggelige villavej, har I gåafstand til centrum, så der er aldrig langt til specialbutikker og spisesteder, og i det daglige vil I også sætte pris på de 700 meter til nærmeste indkøbsmulighed.

Velkommen til en dejlig tilværelse på Porshøjvej 38!

Kontakt