Rolighedsvej 20

  • 176 m2
  • 6

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 176 m2
  • Grundareal: 904 m2
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 1986
  • Ombygget: 1990
  • Energimærke: C

Beskrivelse

ØNSKER DU FRED OG RO – SÅ KIG NÆRMERE PÅ ROLIGHEDVEJ.

Beliggende i roligt villakvarter i Højslev, finder du denne murstensvilla med rødt tegltag. Villaen er opført i 1986 og byder på i alt 176 m2 fordelt på to plan. Ejendommen ligger centralt, og det er således muligt at nå indkøb på blot 5 minutter. Desuden er der kun 800 meter til Højslev Station, og indenfor ca. 1 km er der 2 skoler, 2 børnehaver, idrætsanlæg samt Søby-Højslev Arena med friluftsbad.

Villaen er det oplagte køb for børnefamilien, der søger et hjem i rolige omgivelser med masser af plads.

Boligen indeholder i stueplan en stor, rummelig entré, der giver rigelig plads til opbevaring af overtøj og sko. Her finder du også underetagens store badeværelse med hvide klinker, en stor bruseniche og god skabsplads, samt et forældresoveværelse med lyse trægulve og en indbygget skabsvæg.

Køkkenalrummet indbyder til gode familiestunder i den hyggelige spisekrog, imens aftensmaden tilberedes. Rummet er indrettet med rødt klinkegulv, et køkken holdt i lyse elementer samt en charmerende skabsvæg med glaslåger. 

I stueplan finder du ydermere praktisk bryggers med en vaskemaskine og en tørretumbler samt en stor stue, der giver rigelig plads til både spisebord og sofaarrangement. Du kan også herfra træde direkte ud på den flisebelagte terrasse i den store, ugenerte have, der indbyder til børneleg og lyse sommernætter på terrassen. 

En trappe fører dig fra den store stue op til boligens charmerende 1. sal med lyse trægulve og –lofter samt fritlagte, sortmalede bjælker. For enden af trappen ligger et opholdsrum, der med fordel kan benyttes til ekstra stue eller indrettes til teenage-afdeling. Derudover finder du et stort soveværelse med skabsvæg, endnu et soveværelse samt et badeværelse med sort og hvid ternet gulv og en alternativ men smart bruseniche-løsning. 

På grunden finder du endvidere stor carport med tilhørende redskabsrum samt en nydelig lille pavillon i haven.  

Kontakt