Skivevej 22

  • 194 m2
  • 6
  • 975.000 kr.

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1451
  • Beliggenhedsby: 7870 Roslev
  • Boligareal: 194 m2
  • Grundareal: 1070 m2
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 2006
  • Energimærke: B

Beskrivelse

Stor kvalitetsvilla fra 2006 i naturskønt lokalsamfund. Denne flotte rødstensvilla er opført i 2006 og byder på et væld af kvadratmeter og moderne detaljer. Ud over en velindrettet bolig i to plan får I en stor dobbeltgarage og en lukket, solrig have, som er meget nem at holde. Hele herligheden ligger i det velfungerende landsbysamfund Selde, som har en naturskøn placering i det nordlige Salling nær Limfjorden. 

Køkken-alrummets lyse elementer er kombineret med bordplader i kirsebær og granit. Her kan ugens måltider nydes ved et stort langbord, og rummet har udgang til terrassen. Der er også terrasseudgang fra den lyse og indretningsvenlige stue. Resten af stueplanets kvadratmeter er sat af til et flot badeværelse, to værelser, et bryggers og en entré. Bemærk, at der er gulvvarme i hele stueplan.  Fra stueplanets åbne entré er der dejligt udsyn til førstesalens multirum, som kan indrettes med bløde møbler. Førstesalen har et dejligt lysindfald gennem Velux-ovenlysvinduer, og heroppe finder I endnu tre værelser. Der er også et disponibelt rum, som er klar til badeværelse med el og rør – det eneste det mangler er indretning og finish. 

Haven er omkranset af en hæk, og herude kan I nyde dejlige sommermiddage på en stor fliseterrasse. Der er også en solkrog længere nede i haven bag ejendommens murede garage. Garagen har med sine 47 kvadratmeter god plads til to biler og opbevaring. Selde er omgivet af værdifulde naturområder og smukke landskaber. Der er cykelafstand til dejlige sandstande ved Selde Vig. Tre ejendomme fra egen adresse ligger en velassorteret Dagli’Brugsen, og der er gode sportsfaciliteter i byen. Børnene kan gå på den lokale skole indtil 6. klasse, og for de lidt større børn går der bus til Breum Skole. 

Alt i alt får I her en moderne kvalitetsvilla med solrig have i et hyggeligt lokalsamfund, som er omgivet af smuk natur. 

Kontakt