Søndertoften 50

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 2170
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 215 m2
  • Grundareal: 1182 m2
  • Antal plan: 1
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 2005
  • Energimærke: D

Beskrivelse

Denne fine etplansvilla er placeret i hyggelige Hald, en mindre landsby, som ligger et kvarters køretur fra Skive. Her ligger villaen for enden af den lukkede villavej og danner rammerne for et fredeligt familieliv.

Indendørs venter et indbydende hjem, hvor lyst interiører sørger for et moderne look i hele boligen. Plantegningen fremviser et stort soveværelse med indbygget skabsplads samt fire gode værelser, hvoraf de tre er med hems. De mange værelser gør dette hjem ideel for børnefamilien, som ønsker mange kvadratmeter. Boligen råder også over et lækkert køkken, som i den grad sikrer, at familiens kok har god mulighed for at boltre sig, mens middagen tilberedes. Her er der masser af bord- og opbevaringsplads, og faktisk er det lige før, at man også kan tage en svingom på køkkengulvet, fordi gulvplads bestemt heller ikke er en mangelvare. I åben forbindelse med køkkenet ligger alrummet, hvor I kan placere et grandiost spisebord, der kan samle hele familien. Herfra er der udgang til hjemmets lukkede terrasse, mens de store vinduer giver et dejligt lysindfald. Dobbelte glasdøre åbner op til villaens stue, som, i stil med resten af boligen, udgør et rum med masser af plads. Her får I alverdens muligheder for indretning, og det er kun fantasien, der sætter grænserne. Også stuen har udgang til terrassen og beriges ligeledes med dagslyset, der strømmer ind gennem de mange ruder. Villaens planløsning sørger også for et stort bryggers, som kan rumme både overtøj, rengøringsmidler og hvad I ellers har behov for at gemme væk. De to flotte badeværelser er ligeledes holdt i moderne designs, og indeholder hver et indbygget brusebad opført med glasbyggesten.

Tager I turen udenfor, opdager I hurtigt den skønne terrasse, hvor den fyldige hæk skærmer jer fra både vinden og nysgerrige blikke. Rundt om terrassen får I en pæn, grøn plæne, som er nem at holde. Derudover hører både garage og carport til ejendommen, og det er derfor intet problem, hvis I har flere biler. Sluttelig får I et redskabsrum, som kan gemme på værktøj, græsslåmaskine og grill.

Villaen ligger placeret i den rolige landsby Hald, som omgives af grønne marker. Her kan der handles ind i den lokale Spar, og den lokale skole, daginstitution og idrætsanlæg med hal og stadion finder i blot et par kilometer fra huset. Er shoppelysten for stor eller higer I efter en cafétur, så kan I glæde jer over, at det kun kræver en kort tur i bil, før I kan få opfyldt behovene i Skives gågader.

Kort sagt, en perfekt bolig til børnefamilien, der ønsker at bo I fredelige omgivelser.

Kontakt