Stårupvej 43

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1431
  • Beliggenhedsby: 7840 Højslev
  • Boligareal: 209 m2
  • Grundareal: 15000 m2
  • Antal plan: 2
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 1959
  • Ombygget: 2016
  • Energimærke: D

3D TOUR

Beskrivelse

BETAGENDE FLOT OG RUMMELIG NEDLAGT LANDEJENDOM

Her på Stårupvej 43 befinder der sig en imponerende stor og yderst smuk bolig på 209 kvm, hvor I ikke behøver at indgå et eneste kompromis med hverken plads eller kvalitet. Her vil I få glæden af smukke materialer i god kvalitet, der kombineret med den gennemtænkte planløsning og den dejlige, rolige beliggenhed skaber det helt perfekte HJEM.

Her får I en naturskøn beliggenhed og med en grund på 15.000 kvm har I sikkert den plads I måtte ønske jer, om det er til børnenes leg og fritidsaktiviteter, eller om det blot er for at kunne være sig selv med fred og ro i landlige omgivelser. Her kommer I til at bo nær fjorden, så hele familien har mulighed for en skøn gåtur til fjorden.

Og nu til jeres kommende HJEM. Lige siden 1959 har denne skønne ejendom stået flot i de naturskønne omgivelser og markeret sig. Dog er der gjort et stort og gennemgribende stykke arbejde med tilbygning og modernisering af hele huset. Selvfølgelig nænsomt og med omtanke for at bevare husets sjæl og originalitet.

Fra I træder ind ad hoveddøren, og helt frem til I har udforsket hver en detalje og hver en charmerende krog på de i alt 209 kvadratmeter, bliver det tydeligt, at hjemmet på smukkeste vis er blevet moderniseret og vedligeholdt, dog stadig med tanke på hjemmets mange smukke detaljer.

Allerede fra I modtages i den lyse entre med højt til loftet og ovenlysvindue, slås det fast, at denne bolig er noget ganske særligt. De rustikke klinker på gulvet skaber et særligt udtryk og en skøn atmosfære, og samme klinker føres videre ud på det ene badeværelse, der i øvrigt er udstyret med bruser. I denne afdeling, som er tilbygget, finder I tre af husets værelser, alle af god størrelse.

Køkkenets landlige udtryk passer perfekt ind i hjemmets stil, og de flotte køkkenelementer spiller smukt sammen med det yderst tiltalende klinkegulv. Prikken over i’et sættes af den megen bordplads, og med masser af spiseplads i køkkenet, er der ikke en finger at sætte her. Heller ikke i stuen findes der mangler. Her mødes I af et helt igennem fantastisk lysindfald, der sikres af de mange charmerende vinduer, og der er endvidere loft til kip og et par skønne ovenlysvinduer. Rummeligheden indtræder også i stuen, hvor selv den store familie har plads til at samles i hverdagen eller til de større begivenheder. Fra det store vinduesparti med terrassedør mod syd lukkes naturen nærmest ind i huset.

I den anden afdeling finder I bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Herfra er der i øvrigt adgang til husets store badeværelse med bruseniche og bordarrangement med skabe og dobbelt vask. Her kniber det bestemt ikke med pladsen, selv til den store børnefamilie. Endelig rummer huset også et stort soveværelse og et ekstra værelse.

Et ekstra plus til denne ejendom er uden tvivl de rummelige udhuse. Her er bl.a. en dejlig garage med stor port. Den gamle stald og lade rummer nogle skønne arealer til hobbyaktiviteter. Det er også her I finder fyrrummet, hvor husets varmekilde er installeret, idet opvarmningen sker energivenligt med træpillefyr. Så handymanden må siges at have rigtig gode betingelser på denne adresse.

Villaens udendørs områder afspejler i den grad også det smukke indre. Herude får I glæde af to store terrasser, der skaber de perfekte rammer for hyggelige stunder i sommerens sol og varme med venner og familie. Til hjemmet hører derudover en stor have med masser af græsplæne, en lille skov samt en smuk natur. Efter en lang arbejdsdag vi I kunne nyde godt af omgivelsernes ro og den friske luft.

Kontakt