Teglgårdsvej 5

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1424
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 113 m2
  • Grundareal: 304 m2
  • Antal plan: 3
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1947
  • Ombygget: 1996
  • Energimærke: D

3D TOUR

FLYFOTO

Beskrivelse

HYGGELIG FAMILIEBOLIG I EFTERSPURGT KVARTER

Som en hyggelig villa ligger Teglgårdsvej 5 klar til at modtage en ny familie med nye drømme. Kom med indenfor i et helt igennem dejligt hjem, der åbner mulighederne i alle retninger.

Med nr. 5 på facaden ligger det charmerende hus og tager sig godt ud. Der er tilhørende carport med redskabsrum, så bilen kan stå trygt og godt, samt  dejligt udhus til lidt mere opbevaring. Huset er omkranset af en fin have med plads til leg på plænen. Så kan alt fra ivrige fodboldkampe og lækre grillmiddage nydes bare i familiens skød, alt imens solen forsvinder i horisonten.

Stueetagen består af et pænt lyst køkken med plads til et mindre spisebord, en stor opholdsstue med mulighed for at indrette jer med både tv-stue og spisestue. Stuen beriges med masser af dagslys, takket være de store vinduespartier, der lukker solens stråler indenfor. Badeværelset er indrettet med lyse væg- og gulvfliser, en separat bruseniche, en stor håndklædetørrer samt et pænt lyst badmiljø med skabe. Stueplan har endvidere et skønt stort soveværelse.

Boligens første sal indeholder en repos samt 2 dejlige værelser.

Husets kælder indeholder et praktisk vaskerum, med toilet og brus, samt et par gode disponible rum til opbevaring eller hobbybrug.

Det er tydeligt, at huset løbende er passet og vedligeholdt. Standen er god, og I kan sagtens flytte ind og få glæde af boligen som den er i dag.

Med denne adresse får I en rolig beliggenhed, der sætter jer i gåafstand til grønne områder og alt, hvad I har behov for i hverdagen. De daglige indkøb kan klares i Rema 1000, som kun ligger 500 meter fra hoveddøren, og der er take-away at hente hos det lokale pizzeria, som også kan nås til fods. Nærområdet er generelt hverdagsvenligt med alt fra skoler og daginstitutioner til fritidsaktivteter og sportsfaciliteter lige ved hånden, som også gør beliggenheden ideel for familien. Ydermere tager det kun få minutter at cykle til Skive midtby. En bedre beliggenhed er svær at finde.

Kontakt