Tøndering Kirkevej 1

  • 128 m2
  • 4
  • 525.000 kr.

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 961
  • Beliggenhedsby: 7870 Roslev
  • Boligareal: 128 m2
  • Grundareal: 1000 m2
  • Værelser / stuer: 4
  • Byggeår: 1950
  • Ombygget: 1996
  • Energimærke: C

Beskrivelse

Hyggeligt toplanshus med kig til markerne og Tøndering Kirke.

Med adresse på Tøndering Kirkevej 1 kan I altid følge med, når årstiderne skifter, og naturens farvepalet ændrer sig fra frodig grøn til gylden, høstbrun og snehvid – markerne og træerne ude i horisonten udgør nemlig en helt naturlig del af jeres nye nabolag, og det samme gør den fine, gamle Tøndering Kirke, der kan dateres helt tilbage til Vikingetiden i 1100-tallet.

I disse spændende omgivelser, lige mellem natur og kultur, står det: jeres, måske, kommende hjem i form af en flot og velholdt rødstensvilla i to plan. Huset er opført i 1950 og fremtræder med en stor dobbelt garage samt en attraktiv ekstraafdeling bestående af tre disponible rum til praktiske formål; herude kan I eksempelvis ordne vasketøjet i fred og ro eller være kreativ med hammer og søm i jeres eget lille hjemmeværksted.

Foran ejendommen er der kreeret en skøn prydhave med et underlag af småsten; herude er der god plads til at indrette sig med pæne blomsterkrukker og et lille cafésæt, hvor man kan slå sig ned med en lydbog eller podcast og nyde en rolig stund. Omme på den anden side folder haven sig ud i fuldt flor med en dejlig nem græsplæne, en solrig terrasse og fri udsigt til marklandskabet – ren idyl!

I får her 128 kvadratmeter og en rigtig god planløsning, som både henvender sig godt til førstegangskøberne, til parret, til den lille familie eller måske til den enlige med et barn eller to. Øverst oppe i villaen findes nemlig to rigtig store og rummelige værelser, hvoraf det ene sagtens kan fungere som børneværelse til deling for to mindre børn. Reposen kan ligeledes inddrages i indretningen, eksempelvis som kontor, og endelig byder begge husets etager på badeværelser, hvilket er en kæmpe kvalitet i hverdagen – øverst oppe er der tale om et toilet, mens stueetagens version både har brusemiljø og god opbevaringsplads. I får dertil et hyggeligt, lyst køkken, som let kan forenes med alrummet og stuen, der ligger i forbindelse med hinanden. En dejlig fællesafdeling med plads til hverdagens forskellige aktiviteter.

I kan opleve det hyggelige hjem i landsbyen Tøndering lige i udkanten af Durup, hvor I finder alt, hvad I skal bruge i hverdagen: Skole og fritidsordning, idræts- og svømmehal, børnehus og en lokal Dagli’Brugsen til at klare de forskellige indkøb.

Er I klar til at blive husejere?

Kontakt