Trevadvej 25

Information

  • Boligtype: Landbrug
  • Ejerudgift pr. md.: 2405
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 96 m2
  • Grundareal: 11000 m2
  • Antal plan: 3
  • Værelser / stuer: 3
  • Byggeår: 1908
  • Energimærke: C

Beskrivelse

FIN LILLE LANDEJENDOM MED FRED OG RO

Naturskønt beliggende landejendom med masser af plads lige udenfor Kjeldbjerg, og kun godt 6 km fra Stoholm. Grønne marker strækker sig så langt øjet rækker og den fredfyldte lydkulisse brydes kun af fuglesang – velkommen på denne skønne landejendom.

Naturen og roen mærker du som noget af det første, og der er masser af vildt i området, så du må forberede dig på at møde masser af dyreliv på ejendommen. Her er god plads til vildtet, så det rigtig kan finde god dækning, fred og ro.

På ejendommen er der et stuehus på 96 kvm + en tagetage på ca. 67 kvm. Udhusene står i god stand og der er både gode staldbygninger og et meget fint maskinhus, der er opført med stålspær og med højt til loftet, så her er mange muligheder for anvendelser.

Stuehuset har 2 plan. Stueplan er indrettet med indgang, et meget stort badeværelse med både badekar og bruseniche samt plads til vaskemaskine og skabe. Endvidere er der i stueplan et stort køkken med god spiseplads og en skøn vinkelstue. Tagetagen er indrettet med et meget stort disponibelt rum med en stor kvist, så der er fin udsigt til markerne, samt 2 andre disponible rum. Gennemgående for boligen er det skønne lysindfald og den rummelige atmosfære, der står i flot kontrast til husets landlige ydre.

Omkring ejendommen breder den store grund sig med gårdsplads, parklignende have og grønne arealer, der indbyder til et dejligt udeliv. Tænd op i grillen og nyd middagen her under den åbne himmel, eller tag hestene med på en travetur, imens børnene hygger sig med boldspil og fangeleg – her er der plads til at leve livet præcis, som det passer jer bedst.

De naturskønne omgivelser tvinger jer heldigvis ikke til at gå på kompromis med hverdagens fornødenheder. Der er nemlig ikke langt til Stoholm, hvor der er fine indkøbsmuligheder og tilbud om alverdens fritidsinteresser.

Der er installeret solcelleanlæg, der er placeret på taget på den ene staldbygning. I boligen er der installeret luft-til-luft varmepumpe.

Velkommen hjem.

Kontakt