Vibevænget 23

  • 235 m2
  • 7
  • 995.000 kr.

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 1745
  • Beliggenhedsby: 7870 Roslev
  • Boligareal: 235 m2
  • Grundareal: 2725 m2
  • Værelser / stuer: 7
  • Byggeår: 1969
  • Energimærke: E

Beskrivelse

FAMILIEVILLA MED MASSER AF PLADS I ET PLAN MED ROLIG OG NATURSKØN BELIGGENHED I BREUM

En dejlig, regulær bolig titter frem på Vibevænget 23, og som der så nydeligt står med store bogstaver på terrassen, er der faktisk tale om mere end bare endnu en etplansvilla – det er et hjem. De løbende renoverede rum bringer meget charme med sig indendørs og præsenterer sig i dag som et perfekt bud på familiens nye adresse – der er nemlig hele seks reelle værelser og 235 m2 at gøre godt med. 

Herligheden er opført i 1969, og den oprindelige arkitektur skinner stadig igennem hist og pist. For det meste er der dog lavet opdateringer, og det ses især i det smukke køkkenalrum. Med hvide fronter, masser af rødligt træ og rigeligt med skabe at gemme potter og pander af vejen i, er der lagt op til masser af lækker hverdagsmad kokkereret her. Resultatet? Ja, det nydes naturligvis enten i alrummets flisebelagte rammer med brændeovn eller på terrassen i aftensolen. Det er også muligt at skifte mening hvis vejret pludselig arter sig bedre, og der kan nemt holdes et vågent øje takket være de store panoramavinduer i alrummet.

Også stuen er beriget med store vinduespartier. Det er heller ikke svært at forestille sig en storladen indretning, hvor både arvestykker og bløde sofaer i massevis kan få plads. Også her er der brændeovn.

Huset rummer i alt seks værelser. Fem er samlet i værelsesafdelingen, hvor det sidste er placeret afsides med egen baggang, disponibelt rum og gæstetoilet. Hvis dette ikke skal være forældresoveværelse, er det måske oplagt som teenageafdeling? De andre værelser er heldigvis ikke dårlige at få tildelt, og alle har de gode størrelser til at kunne rumme børn i alle aldre.

Derudover findes et badeværelse med indmuret kar, endnu et gæstetoilet, et aktivitetsrum og et bryggers, hvor der selvfølgelig er vaskefaciliteter.

På den store grund på 2.725 kvm. er der flere terrasseområder, overdækkede som med åbent op til himlen. Her er faktisk intet mindre end dejligt, og der er også flere skønne græsstykker for børnene, hvor de kan lege rundt, plante jordbær eller hjælpe til med havearbejdet.

Villaen på Vibevænget ligger i et dejligt område af Breum lige ved byens knudepunkt. Indenfor bare 750 meter finder man både skole, indkøbsmuligheder og daginstitution, og alt sammen er omkranset af den bjergtagende, jyske natur, der giver ro i sjælen. Der er 15 km ind til Skive, så man aldrig skal gå på kompromis med de større indkøb.

Velkommen hjem!

Kontakt