Villaparken 61

  • 193 m2
  • 6
  • 1.495.000 kr.

Information

  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. md.: 2173
  • Beliggenhedsby: 7860 Spøttrup
  • Boligareal: 193 m2
  • Grundareal: 2313 m2
  • Værelser / stuer: 6
  • Byggeår: 1989
  • Ombygget: 2008
  • Energimærke: D

Beskrivelse

I hjertet af Balling finder I denne gedigne etplansvilla, som er helt perfekt for børnefamilien, og indeholder hele pakken: En børnevenlig beliggenhed på en lukket villavej i et attraktivt boligområde, et flot og indflytningsklart indre med værelser nok til alle, en stor og parklignende have med et dejligt terrasseområde.

Villaen, som har et boligareal på 193 kvm, præsenterer sig flot med en rød murstensfacade prydet af store vinduespartier. Til huset hører der en stor grund på 2.313 kvm (2 grunde), samt carport og en stor garage på 71 kvm.

Den hyggelige og varme stemning er gennemgående indendørs, hvilket skaber en god og behagelig atmosfære. Fra boligens indgang træder man ind i et flot og funktionelt bryggers med masser af plads til opbevaring af fod- og overtøj samt plads til vaskefaciliteter.

Det store køkken/alrum fremstår lyst, og her venter jer et skønt samværsrum til de hyggelige madlavningsstunder, og når aftensmåltiderne er tilberedt, kan de nydes ved den sideliggende spiseplads. Villaens rummelige vinkelstue, som prydes af et pragtfuldt lysindfald, indbyder til adskillige hyggelige stunder med hele familien. Både fra køkken/alrum og stuen er der adgang til den skønne

terrasse. Boligen råder også over fire rummelige værelser, der alle har indbygget skabsplads og to fine badeværelser i tidløst look samt en stor entre.

Udover de fabelagtige opholdsrum byder villaen også på et dejligt udeliv i den yndige parklignende have, hvor der er kræset for de blomstrende bede og den frodige beplantning. Samtidig er havens plæne nærmest skabt til børneleg og familieaktiviteter. Her er der helt igennem skønt!

Med marker og grønne plantager i baggrunden af huset er der masser af muligheder for at nyde tilværelsen under åben himmel, og den store sydvestvendte terrasse, som er delvis overdækket, skaber et læfyldt opholdssted, når aftenbrisen melder sin ankomst.

Balling har stort set alt at byde på, både for unge, børnefamilier og ældre. God børnepasning, skole og fantastiske muligheder i Pulsen, der er byens samlingspunkt for folk i alle aldre – her er fx sundhedsafdeling, fitness, spinning, multisal, legeområde og mødelokaler. I byen er der endvidere gode indkøbsmuligheder, busforbindelser og et nærmest ubegrænset antal af aktiviteter indenfor idræt, motion og fritid

I vil elske at bo her!

Kontakt