Yrsavej 7

  • 172 m2
  • 5

Information

  • Boligtype: Villa
  • Beliggenhedsby: 7800 Skive
  • Boligareal: 172 m2
  • Grundareal: 1807 m2
  • Værelser / stuer: 5
  • Byggeår: 1973
  • Ombygget: 1975
  • Energimærke: D

Beskrivelse

På Yrsavej 7 i Vinde ligger denne gule murstensvilla i ét plan og venter på den helt rette køber, der ønsker en attraktiv beliggenhed med den skønneste udsigt til åbne marker og en stor grund på 1.807 kvm. Alt er børnevenligt med en placering for enden af stikvejen.

De 172 kvm kan byde på en dejlig vinkelstue i forskudt plan, hvor man kan indrette flere hyggelige områder. Fx kan det være oplagt at etablere en sofaafdeling samt en rummelig spisestue i den øverste del og lave en TV-stue i den nederste afdeling. Eller der kan evt. etableres et ekstra værelse i den store stue. Foruden mursten på væggene og et karakteristisk klinkegulv er der i rummet også installeret brændeovn, som kan holde familien varme en kold efterårsdag. Den fortryllende grønne udsigt til åbne marker kan man nyde via det store vinduesparti, som også giver rummet et skønt lysindfald. Herfra kan man slå dørene op til den overdækkede terrasse med indmuret pejs og nyde sommeren med en dejlig middag. Er man mere til at mærke solens varme stråler, er det bestemt også muligt at slænge sig i en liggestol på de to åbne fliseterrasser.

Boligen har fire gode værelser, så der er rigelig plads til at huse børnefamilien eller måske få det kontor, som længe har været en drøm. Køkkenet er med lyse elementer og bordplade, og er fuldt funktionelt med rigtig gode udfoldelsesmuligheder. Der er endvidere plads til et spisebord, så det er oplagt at assistere børnene med lektiehjælp, når aftensmaden skal kreeres. Ved siden af køkkenet ligger et rummeligt bryggers med plads til diverse former for opbevaring samt vaskefaciliteter. Den karakteristiske stil træder for alvor frem på de to toiletter, som har blå fliser på vægge og et lyst gulv. Det ene har desuden en bruseniche og et badekar, hvor det er oplagt at slappe af efter en lang arbejdsdag, måske endda tilsat lidt god musik på den bærbare og et køligt glas hvidvin.

Haven er rigtig hyggelig med smukke buske og træer, og er der en botaniker gemt i familien, er der også plads til en køkkenhave med hjemmedyrkede grøntsager og krydderurter.

Til ejendommen hører også en garage, hvor der er plads til at parkere bilen sikkert og trygt.

Huset ligger i det populære Vinde ca. 4 km fra Skives centrum. Indenfor ca. 2,3 km findes der bl.a. skole, daginstitution, idrætshal og gode indkøbsmuligheder.

Velkommen til Yrsavej 7 i Vinde!

Kontakt